Som noget nyt afholder vi også Begynder B hold konkurrence i forbindelse med DBB CUP – Herning Open 2016.

Dommer:
Ella Laursen

Konkurrencen afvikles, som en holdkonkurrence, hvor et hold består af to ekvipager. Det vil sige, at du skal finde dig en makker, som du ønsker at danne hold sammen med. På konkurrencedagen stille i begge i Begynder B lydighed. Begge ekvipagers point lægges sammen og det hold, der samlet har flest point er vinder af DBB Cup Herning Open Begynder B konkurrence.

Hvem kan stille til DBB Cup Herning Open Begynder B:

Det er ikke et krav, at hunden skal have en begynder B prøve for at stille.
Hunde der har bestået højere prøve end begynder B, AB eller ABC kan ikke deltag.
Hunde der har bestået en FP eller SPH prøve må gerne deltage.
Hver ekvipage må kun stille til e’n Begynder B prøve i DBB Cup Herning Open 2016.
Som hundefører må du gerne stille med flere forskellige hunde, bare du danner hold med en anden hundefører end dig selv.
Hver hund må kun stille en gang i DBB Cup Herning Open Begynder B 2016.
Alle hunderacer kan deltage.

Hvordan afvikles DBB Cup Herning Open Begynder B:

Begynder B prøven tager udgangspunkt, som beskrevet under “Begynder B” i prøveprogrammet for DKK, med undtagelse af enkelt elementer:

I øvelse 2: Lineføring udlades gruppen. Således at der efter venstrevendingen, foresættes til øvelse 3.
Når øvelse 4: Afdækning med indkald er afsluttet, må HF sætte line på hunden.
I øvelse 5: Apportering, må egen apportbuk benyttes (afleveres til prøveleder før klarmelding).
Dommeren oplyser kun prædikat til HF under konkurrencen.
Der konkurreres på point. Ved pointlighed er det yngste hund der vinder.
Løbske tæver skal meldes i sekretariatet inden konkurrencen begynder.
Se øvrige informationer under IPO delen.

Tilmelding:

Tilmeldingen sker via Kreds 14’s hjemmeside.
Pris kun 100 kr. pr. deltager. Din tilmelding registreres, når der er sket indbetaling på kontonr.  2570 889595 5354, eller Mobilepay nummer 24470960. Tilmeldingen er da bindende.